Rockwell Automation (NYSE: ROK) har lanceret nye industrielle pc'er og software, der markant forbedrer pålidelighed og sikkerhed i visualiseringsapplikationer.
Visualiseringssystemer er generelt dyre at vedligeholde, og de er ofte mål for angreb fra personer, der søger uautoriseret adgang til kontrolsystemer og intellektuel ejendom.
De nye industrielle Allen-Bradley VersaView 6300-pc'er og tynde klienter interagerer smidigt med FactoryTalk View human-machine interface (HMI) software og ThinManager tynd-klient-styringssoftware og skaber et komplet visualiseringssystem. Tynde klienter er computere, der er eksternt forbundet til en server, som hoster og gemmer applikationer, fremfor at benytte den lokale harddisk. Til missionskritiske applikationer kan brugere anvende ThinManager-redundans eller en VersaView 6300-pc, der kører lokale og eksterne applikationer, og dermed sikre pålidelighed, hvis serverforbindelse går tabt.
Og i modsætning til de fleste industrielle pc'er, er hver model i VersaView 6300-familien individuelt designet så hyppige fejl i fx ventilatorer og stik, minimeres. Det reducerer vedligeholdelsesomkostningerne og forlænger pc'ens levetid.
"De nye industrielle pc'er og evnen til at skabe et mere pålideligt og omkostningseffektivt visualiseringssystem er et resultat af vores erhvervelse af ASEM S.p.A. ASEM er en italiensk-baseret leverandør af automatiseringsteknologier," sagde Dan DeYoung, hardware business director, Rockwell Automation. " Overtagelsen af ASEM vil på sigt også medvirke til, at vi kan tilbyde flere tilpasninger og øge bredden i vores portefølje af industrielle computere og udvide mulighederne for konnektivitet."
Kunder kan forbedre deres cybersikkerhed, når de bruger de nye industrielle pc'er med ThinManager-software. Mange pc'er med lokalt lagrede applikationer spredt over en virksomhed kan øge angrebsfladen og sikkerhedsrisicien. ThinManager-software gør det muligt at køre og vedligeholde applikationer fra et centralt og sikkert sted.
Derudover er supporten enkel, når brugere erhverver både visualiseringshardware og -software fra én kilde. Det reducerer problemer, omkostninger og tidsforbrug ved eventuelle reparationer. Normalt vil der være der være behov for arbejde med flere leverandører i forhold til support. Brugere kan desuden spare penge ved at benytte de fleksible metoder til indholdslevering og forenklet licensering, der er tilgængelige med et Rockwell Automation-baseret system.
De nye Allen-Bradley VersaView 6300B boks-pc'er og tynde klienter leverer pålidelig høj ydeevne og fås i flere varianter skræddersyet brugernes applikationsbehov. Andre fordele er:
- Atom-klasse hyldemonterede enheder er lette og ideelle til HMI (human mashine interface), Industrial Internet of Things (IIoT) gateway og datalogging-applikationer.
- i Class-hyldemonterede enheder har et kompakt, men alligevel kraftigt design, der giver pladsbesparelser i kontrolkabinetter.
- i Class vægmonterede enheder giver høj ydeevne til en lavere pris.
- Både bog- og vægmonterede enheder fås i ventilator-fri konstruktion, hvilket gør dem ideelle til applikationer, der kræver lav vedligeholdelse.
- Ventilator-kølede enheder vil blive tilbudt til applikationer, hvor yderligere køling kan være påkrævet.
De nye Allen-Bradley VersaView 6300P panel-pc'er er skalérbare og opfylder dermed en række ydelseskrav. Andre fordele er:
- De fås i skærmstørrelser fra 12,1 til 24 tommer og leverer processorkraft baseret på syvende generation Core i3, i5 og i7 på Intel Kaby Lake H-platformen.
- Enhederne er tilgængelige med analoge resistive touchscreens såvel som kapacitive touchscreens til applikationer, der bruger multitouch-software
- Ventilatorfri designkonstruktion reducerer vedligeholdelsesbehovet.
- ’True flat’ touchscreens har færre hjørner og kroge, og muliggør en hygiejnisk arbejdsflade uden bakterier hvilket er central for bl.a. fødevareindustrien.
VersaView 6300 industrielle pc'er inkluderer Windows 10 IoT Enterprise 2019 LTSC, den nyeste Microsoft Windows 10 IoT-virksomhedsversion. Ethernet-porte er også gigabit-porte der håndterer kraftig netværkstrafik.