Rockwell Automation lancerede i dag et nyt og spændende digitalt træningsforløb, TechEd Tuesdays, som er en naturlig forlængelse af Rockwells yderst populære TechEd EMEA-event.
TechEd Tuesdays er et fleksibelt og interaktivt træningsforløb, som blander online teori med praktiske sessioner og løber over 10 uger. Gennem forløbet vil deltagerne få en bedre forståelse for Rockwell Automations produkter og løsninger. Træningssessionerne tilbydes alle kunder og partnere - herunder systemintegratorer, distributører, OEM’er samt slutbrugere.
Hver tirsdag fra den 14. september og 10 uger frem vil specialister fra Rockwell Automation holde halvdagstræningssessioner, der er opdelt i fem moduler (Smart Devices, Smart Machines, Smart Systems, Process Control og IoT). Hvert modul vil indeholde en teoretisk del med Q&A efterfulgt af en praktisk del – et såkaldt hands-on lab – den efterfølgende uge. Cyklussen på 10 uger gentages tre gange fordelt over de næste 12 måneder.
Banebrydende og interaktiv platform
Jan Van Den Bossche, Senior Director, Technology og Domain Expertise EMEA, Rockwell Automation, siger om virksomhedens nye tiltag: “TechEd Tuesdays” er mere end bare et online-webinar. Den mest attraktive del ved vores årlige ”TechEd EMEA-event” er, at vores kunder får mulighed for at få en praktisk og hands-on-oplevelse med vores teknologi. Vi vidste, vi blev nødt til at finde en måde, hvorpå vi kunne integrere det i vores virtuelle træning, så vi brugte onCourse – vores digitale platform, som tilbyder praktiske laboratorieoplevelser, som brugerne virtuelt kan tilgå og derigennem fysisk kontrollere information og automatiseringsløsninger.
OnCourse forbinder Rockwells løsninger med virtuelle maskiner, som herefter bliver programmeret, betjent og testet af operationelle “digitale tvillinger”. I modsætning til andre læringsplatforme af denne type er TechEd Tuesdays og onCourse gratis for alle deltagere. Deltagerne får en unik mulighed for at interagere med hinanden, mens de fordyber sig og forbedrer deres tekniske færdigheder og deres viden inden for moderne digital produktion.
”Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder og partnere noget, som kan have en positiv påvirkning på hele industrien”, siger Gregoire de Clercq, EMEA Marketing Director, Rockwell Automation. Vi ser selvfølgelig frem til igen at møde vores kunder fysisk ved vores næste TechEd EMEA-event i oktober 2022. Men lige nu glæder vi os til at få det bedste ud af denne unikke mulighed for at forsætte både vores og vores kunders udvikling de næste 12 måneder.
TechEd Tuesdays kommer til at køre i tre cyklusser, som hver især starter i september 2021, februar 2022 og maj 2022, som forberedelse til TechEd EMEA i Göteborg i oktober 2022. Tilmeldingen åbner den 16. august, og den første session løber af stablen den 14. september 2021. Der er et begrænset antal pladser til hver session efter “først til mølle”-princippet.